Behandlinger

Bidfunktion

Har du smerter i kæbe eller nakke? Vi kan diagnosticere og behandle bidfunktionsproblemer. Book en tid.

Bidfunktion
Tilfredse patienter

Tilfredse patienter

Vi har 4.9 stjerner på Trustpilot

Lokal tandlæge

Din lokale tandlæge

landsdækkende kæde - lokalt forankret

alle tandbehandlinger

Alle tandbehandlinger hos en kæde

Også de komplicerede operationer

tandsundhed

Vores hjerte banker for din tandsundhed

Hos os er kvalitet og tryghed i fokus

Bidfunktion

Bidfunktion omfatter alle de forhold, der gør, at vi kan tygge, tale og synke. Det handler både om tyggemuskler, kæbeled, tænder og nerver.

Har du problemer med at tygge – eller lider du af muskelspændinger eller hovedpine? Så er det en god ide at få en undersøgelse hos en tandlæge.

Bidfunktionsproblemer

Årsagerne til bidfunktionsproblemer kan være mange. Det kan eksempelvis skyldes forskydning i kæbeled, eller at man skærer tænder om natten. Måske er ens tyggevaner blevet påvirket af tandimplantater eller tandproteser. Med alderen kan tænderne også blive slidt, og dermed kan tyggefunktionen ændre sig.

Bidfunktionsproblemer kan være årsag til en lang række smerter og muskelspændinger, ikke kun i kæbeleddet, men også i hals, nakke og skuldre foruden at være skyld i hovedpine og migræne.

At blive undersøgt for bidfunktionsproblemer og dets årsager indebærer derfor ofte hele kroppen. Måske skyldes dine smerter i kæben, at du har led- eller muskelproblemer i skulderen. Omvendt kan uhensigtsmæssig tyggefunktion være skyld i øresmerter.

Heldigvis kan mange bidfunktioner afhjælpes, så man oplever både lindring og forbedret livskvalitet. Eksempelvis kan visse tandstillingsproblemer såsom saksebid, krydsbid, overbid og skævt bid, afhjælpes ved hjælp af tandregulering. Slidte tænder kan behandles med bidhævning, og tænderskæren kan afhjælpes med en bideskinne.

Du er i trygge hænder hos tandlægen.dk, hvor vores specialtandlæger har stor ekspertise og lang erfaring i bidfunktionsproblemer.

bidfunktionsproblemer

Symptomer på bidfunktionsproblemer

Symptomer på forkert tygge- eller bidfunktion kan være mangeartede. Ofte giver det sig til udtryk ved smerter, knækfornemmelse i kæbeled, når man gaber, propper i ørene eller tinnitus.

Almindelige symptomer på bidfunktionsproblemer:

  • Smerter og spændinger
    • Kæbesmerter
    • Hovedpine
    • Spændingshovedpine
    • Migræne
    • Øresmerter
    • Ansigtssmerter
    • Smerter i armene og evt. prikken i fingrene
    • Spændinger og smerter i hals, nakke og skuldre
  • Klikken for ørerne/prop i ørene
  • Knækfornemmelse fra kæbeled
  • Ændrede fornemmelse i ansigtet (hævelse, prikken, varme mv.)
  • Mundtørhed
  • Tinnitus
  • Gabebesvær
  • Klump i halsen/synkebesvær/svimmelhed/kvalme

Årsager til bidfunktionsproblemer

Smerte kan ofte være et symptom på dårlig bidfunktion.

En nærmere undersøgelse hos en tandlæge med særlig ekspertise i bidfunktionsproblemer vil kunne afgøre, om en kæbesmerte er symptom på et bidfunktionsproblem – eller om en smerte opstået et andet sted på kroppen også er årsag til kæbesmerten.

Skæv ryg og nakkeskader er eksempler på forhold, der kan være årsag til en kæbesmerte. Når spændinger i ryg, lænd, eller hofte bliver afhjulpet, kan det have betydning for hele kroppen – også smerter i kæben. Det gælder også spændinger efter fod- og knæskader.

Almindelige årsager til bidfunktionsproblemer:

  • Kronisk ansigtssmerte
  • Ændret tandstilling eller slidtage på tænder
  • Forskydning i kæbeleddet
  • Tænderskæren
  • Ændrede tyggevaner grundet tandimplantater eller tandproteser
  • Gigt i kæbeleddet
  • Kæbeledsproblemer
  • Whiplash-skade

Hvordan kan bidfunktionsproblemer behandles?

En lang række faktorer kan gøre sig gældende med bidfunktionsproblemer. Nogle behandlinger foregår hos tandlægen, andre behandlinger vil inddrage andre sundhedsfaglige tilbud som fysioterapi og ergoterapi.

Behandlinger for bidfunktionsproblemer:

  • Spændinger i muskulaturen kan nogle gange afhjælpes medicinsk
  • Kæbesmerter og generelle muskelspændinger kan afhjælpes med fysioterapi, ergoterapi, kiropraktik eller osteopati
  • Har man spise, drikke og synkebesvær (dysfagi), kan ergoterapi og ændrede kostvaner afhjælpe
  • Kæbeledsproblemet temporomandibulær dysfunktion (TMD) kan bl.a. afhjælpes med en bideskinne
  • Skærer man tænder eller bider man ufrivilligt hård sammen/tandpres (bruxisme), så kan en bideskinne hjælpe
  • Saksebid, skævt bid, overbid eller underbid kan ofte afhjælpes ved tandregulering
  • Ændret bidfunktion grundet tandslid kan ofte afhjælpes af bidhævning med tandkroner eller fyldninger.
  • I svære tilfælde kan det være nødvendigt med en kirurgisk kæbeoperation for at reparere skader på kæbeled eller korrigere misdannelser.

Få mere viden!

Gør det ondt at blive behandlet for bidfunktionsproblemer?

De fleste bidfunktionsproblemer kan afhjælpes med terapi, medicinering og evt. brug af bideskinne.

Kun ved svære tilfælde kan kirurgi komme på tale. Kirurgiske kæbeoperationer sker under fuld narkose.

Bidfunktionsproblemer

Hvad koster det at blive behandlet for bidfunktionsproblemer?

Mange behandlinger for bidfunktionsproblemer hører naturligt under den offentlige sygesikring. Har du brug for diagnostik, udredning og behandling for bidfunktionsproblemer hos en tandlæge, så vil prisen og det offentlige tilskud være fastlagt mellem Danske Regioner og Tandlægeforeningen. Det betyder, at prisen på behandling er ens, uanset hvilken tandlægeklinik du bliver undersøgt og behandlet på.

Hos tandlægen.dk samarbejder vi med Sygeforsikringen Danmark, der giver tilskud til bidfunktionsproblemer afhængig af din personlige dækningsgrad.

Har du brug for en betalingsordning?

Hos tandlægen.dk kan du dele betalingen for din behandling op på en række faste månedlige ydelser, så udgiften bliver mere overkommelig. Tandlægen.dk har indgået samarbejde med Resurs Bank.

    By clicking 'Accept All' you consent that we may collect information about you for various purposes, including: Statistics and Marketing