Behandlinger
Blottede tandhalse
Lider du af blottede tandhalse? Vi kan heldigvis hjælpe. Book en tid i dag.
Tilfredse patienter
Vi har 4.9 stjerner på Trustpilot
Din lokale tandlæge
landsdækkende kæde - lokalt forankret
Alle tandbehandlinger hos en kæde
Også de komplicerede operationer
Vores hjerte banker for din tandsundhed
Hos os er kvalitet og tryghed i fokus
Blottede tandhalse
Blottede tandhalse er ikke kun et kosmetisk problem. Efterhånden som tandkødet trækker sig tilbage, vil nerverne i tænderne blive blotlagt, hvilket kan resultere i isninger i både tandkødet og tænderne. Det er ikke altid, at man selv kan mærke problemet, men en blottet tandhals bliver øm og følsom overfor temperaturer, især ved varmt mad og drikke.
Der er mange årsager til blottede tandhalse. De mest almindelige er hård tandbørstning, hårdt bid, tandkødsbetændelse og tandkødssygdomme som paradentose (også kaldet paradentitis eller parodontose). Tandregulering kan også medføre at tandkødet trækker sig tilbage. Endelig trækker tandkødet sig naturligt mere eller mindre tilbage med alderen.
Har du vigende tandkød, er det vigtigt at finde årsagen og behandle det grundlæggende problem. Denne udredning foregår på tandklinikken. Behandlingsmulighederne omfatter blandt andet fluorpensling eller lakering med en fluorholdig lak. Tandlægen kan også behandle med plastfyldninger på tandhalsene samt tilbyde kirurgiske operationer som tandkødskorrektion.
Du er i trygge hænder hos tandlægen.dk. Vores tandlæger og specialiserede tandkirurger har god erfaring med behandling og forebyggelse af blottede tandhalse.
Indholdsfortegnelse
- Blottede tandhalse
- Hvad er symptomerne på vigende tandkød
- Hvad er årsagerne til blottede tandhalse?
- Hvordan behandles blottede tandhalse?
- Vil du have det smukkeste smil?
- Gør behandling mod blottede tandhalse ondt?
- Hvad koster det at blive behandlet for blottede tandhalse?
- Vejledning – sådan forebygger du blottede tandhalse
Hvad er symptomerne på vigende tandkød?
Vigende tandkød kan ofte ses med det blotte øje. Tænderne ser længere ud – det man kalder blottede tandhalse.
Nogle gange giver vigende tandkød også anledning til større følsomhed over for temperaturer samt ved indtagelse af søde og syreholdige føde- og drikkevarer.
Hvad er årsagerne til blottede tandhalse?
Hård tandbørstning er den mest almindelig årsag til blottede tandhalse. Men vigende tandkød kan også skyldes tandkødssygdomme som paradentose eller opstå i forbindelse tandregulering. Endelig øges tandhalse også med alderen, og derfor vil mange af os før eller siden skulle tage stilling til problemet.
Årsager til blottede tandhalse:
- Hård tandbørstning med savebevægelser, forkert børstning og for hård tandbørste
- Slibeskade grundet tandpasta med højt niveau af slibemiddel
- Som følge af dårlig mundhygiejne ved fastsiddende tandreguleringsbøjle
- Tandstillingsproblemer eller som følge af tandregulering
- Grundet hyppig tandkødsbetændelse eller paradentose
- At du skærer tænder om natten
- Tunge- eller læbepiercinger, der kan slide på tandkødet
Sådan behandles blottede tandhalses
Trækker dit tandkød sig tilbage, er det vigtigt at standse udviklingen. Vigende tandkød kan nemlig ikke gendannes naturligt og vokser ikke tilbage. Heldigvis kan din tandlæge eller tandplejer afhjælpe problemet med blottede tandhalse.
En blottet tandhals kan blive behandlet med fluorlak mod betændelse, hvilket skal ske gentagne gange. Behandlingen foregår hos din tandplejer. Der kan også benyttes plastfyldninger på selve tandhalsene for at beskytte dem mod betændelse.
Behandlinger for blottede tandhalse
- Tandhalsene kan behandles med fluorlak, hvilket skal ske gentagne gange.
- Der kan sættes plastfyldninger på tandhalsene for at beskytte dem mod betændelse.
- Er tandstillingsproblemer skyld i vigende tandkød, vil de kunne behandles med med tandregulering.
Kirurgisk tandkødskorrektion
Endelig findes der en række kirurgiske metoder til tandkødskorrektion, der kan afhjælpe blottede tandhalse:
- Tandlægen vil kunne ”strække” dit eksisterende tandkød lidt, så den dækker tandhalsen.
- En tandkirurg vil kunne foretage en tandkødstransplantation, hvilket indebærer, at der tages væv fra eksempelvis din egen gane, som transplanteres som tandkød.
Du er i trygge hænder hos tandlægen.dk. Flere af vores tandlæger er specialiseret i tandkødskirurgi og har lang erfaring med vigende tandkød og med at rette op på en blottet tandhals.
Tip!
Vil du have det smukkeste smil?
Blottede tandhalse handler ikke kun om din tandsundhed. At have et smukt smil er også vigtigt for vores livskvalitet. Flere klinikker i tandlægen.dk tilbyder derfor Smile Design. Her kan du få digitale visualiseringer af, hvordan tandlægen kan give dig det optimale smukke smil. Smile Design kan omfatte en række kosmetiske tandbehandlinger, såsom tandregulering og tandfacader.
Gør det ondt at blive behandlet for blottede tandhalse?
Anbefaler tandlægen kirurgisk operation mod vigende tandkød og blottede tandhalse, vil din behandling ske under lokalbedøvelse og dermed så smertefrit som muligt.
Tal med din tandlæge, hvis du er nervøs eller bange for kirurgiske indgreb. Dermed kan klinikken hjælpe med at skabe trygge og rolige rammer for din behandling.
Hvad koster behandling for blottede tandhalse?
Prisen og det offentlige tilskud på en lang række behandlinger er fastlagt mellem Danske Regioner og Tandlægeforeningen. Det betyder, at prisen på behandling mod blottede tandhalse er ens, uanset hvilken tandlægeklinik du bliver undersøgt og behandlet på.
Vi samarbejder også med Sygeforsikringen Danmark, der giver tilskud på blottede tandhalse afhængig af din personlige dækningsgrad.
Har du brug for en betalingsordning?
Hos tandlægen.dk kan du dele betalingen for din behandling op på en række faste månedlige ydelser, så udgiften bliver mere overkommelig. Tandlægen.dk har indgået samarbejde med Resurs Bank.
Vejledning
– sådan forebygger du blottede tandhalse
Har du blottede tandhalse, er det vigtigt at børste tænder på en god og hensynsfuld måde, gerne med en blød eller mellemblød børste – og uden for store bevægelser. Du kan også med fordel benytte en elektrisk tandbørste. Brug gerne tandpasta med lavt indhold af slibemiddel og en blød tandbørste. Har du tendens til vigende tandkød, kan du også bruge mundskyl mod betændelse (klorhexidin).
Husk altid at passe dine regelmæssige tandeftersyn, så plak og tandsten kan fjernes, og så behandlingsbehov opdages i tide.
Stress er med til at nedsætte immunforsvaret. Jo mere balance du får i tilværelsen, des bedre er det for din tandsundhed.
Har du vigende tandkød og tandstillingsproblemer, vil en tandregulering kunne forbedre din tandstilling. Tandlægen vil efterfølgende kunne tilpasse dit tandkød til din nye tandstilling.
Skærer du tænder om natten, vil dette kunne påvirke dit tandkød. Oplever du vigende tandkød grundet tænderskæren, så tal med din tandlæge om muligheden for en natlig bideskinne.
Sund kost og de nødvendige vitaminer og mineraler er med til at styrke dit immunforsvar, så kroppen kan bekæmpe betændelsestilstande. Dermed holder du dit tandkød sundt, og du forebygger vigende tandkød.
De fleste af os oplever vigende tandkød med alderen, men gode vaner styrker helbredet. Tobak, snus og alkohol nedsætter dit immunforsvar, hvilket kan være medvirkende til bl.a. blottede tandhalse.